Madridista

 
 

Kroos afviser ikke at vende tilbage til Real Madrid en dag

Der er sikkert mange Madridistas, som savner Toni Kroos på Real Madrids midtbane og den tyske verdensstjerne har da heller ikke glemt klubben.

Sammen med sin bror, Felix, har han podcasten Einfach mal luppen, og her fortæller han i seneste afsnit, at han ikke afviser at vende tilbage i en rolle i Real Madrid. Han siger:

- Real Madrids vigtighed vil altid være den samme for mig. Det var en lang tid, stor, succesfyldt og også fyldt med hengivenhed. Det vil altid vare ved, jeg vil altid føle mig tæt på Real Madrid, det er der ingen tvivl om. Og jeg vil altid forsvare Real Madrid, jeg vil altid være på deres side. Det vil ikke ændre sig, for relationen er simpelthen for tæt. At være en offentlig del af Real Madrid er noget, som jeg vil sige ikke er relevant for mig lige nu. Lige nu vil jeg sige nej, uanset hvor tæt knyttet jeg er til klubben. Men jeg siger ikke, at jeg aldrig ville kunne lave et eller andet for Real Madrid, det ville jeg ikke afvise, selvfølgelig. I hvilken funktion, det må vi se; måske ved man det bedre, når man er kommet et par år væk fra sin karriere, hvilken vej man kunne forestille sig og om klubben også forestiller sig det. Men jeg vil ikke på noget tidspunkt afvise, at jeg på et tidspunkt kunne få en funktion i Real Madrid.

Toni Kroos kom til Real Madrid i 2014 fra Bayern München for blot 25 millioner € og udviklede sig et de følgende ti år til at blive en af de absolut bedste midtbanespillere i klubbens historie.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...