Madridista

 
 

Ancelotti: Vi har tænkt os at stille med det bedste hold til alle kampe

Ancelotti udtalte sig i går til pressen om aftenens kamp imod Leganés, og her får I de vigtigste pointer.

 

Om situationen i Real Madrid:
- Det er starten på en periode med meget vigtige kampe, og vi vil starte godt. Vi er selvsikre, og jeg håber, vi kan levere en god præstation. Idéen er meget klar: at sætte det bedste hold på banen til hver kamp. Det vil jeg gøre i morgen og også onsdag (mod Liverpool, red.). Vi planlægger ikke at skifte afhængig af modstanderen. Valverde som back og Asencio som centerback er en mulighed. Der er andre muligheder, som vi har testet under denne pause. Jeg vil prøve at vælge den bedste mulige løsning for holdet.

Om muligheden for at benytte sig af ungdomsspillere:
- Det er ikke svært, det er ret nemt at vælge. Mit ansvar er at stille det bedst mulige hold til hver kamp. Ungdomsholdet er en meget vigtig del af denne klub. Jeg vil ikke betvivle den planlægning, der er blevet udført gennem årene. Den har været rigtig god de sidste ti år, taget i betragtning at ungdomsakademiet er en meget vigtig del af det. Mange hjemmedyrkede spillere har været førsteholdsspillere og vil spille her. At give dem spilletid er ikke målet for denne klub. Der har været mange spillere fra ungdomsakademiet, der ikke har spillet på førsteholdet. Der er også nogle unge spillere her, som vi kigger på, der en dag kan være klar til at spille for Real Madrid.

Mbappé:
- Han har haft mulighed for at træne, og det er gået godt. Jeg synes, hans form er forbedret, og forhåbentlig vil han kunne vise alle sine kvaliteter, for der er mange af dem. Jeg tror, han er glad, rolig og tilfreds med at være her. Jeg tror ikke, han har nogen problemer, og jeg mener, det er forkert at spekulere. Han har aldrig bedt mig om en bestemt position på banen. Selvfølgelig ønsker han være i startopstillingen, ligesom alle andre. Han og Vinícius har ikke en fast position på banen; de kan skifte afhængigt af kampen. Alle angribere har haft en dårlig periode. Når angribere går igennem en dårlig periode, bliver de lidt frustrerede, som det er tilfældet med Mbappé. Men han er motiveret og glad for at træne og være sammen med sine holdkammerater. Det er kun dét, jeg ser, og denne periode vil stoppe før eller siden. Han klarer sig rigtig godt, og jeg er overbevist om, at han vil have en fantastisk kamp. Denne måltørke vil ende. Det er kun et spørgsmål om tid, han har enorme kvaliteter, og han vil vise dem.

Brahim:
- Han kom rigtig godt tilbage efter sin skade. Han brugte pausen til at spille med Marokkos landshold, formåede at score og kom tilbage i en ekstraordinær form. Han vil blive meget vigtig for os, fordi han også kan spille som kantspiller og hjælpe midtbanen meget. Han er en meget vigtig spiller for os, hvilket han også var sidste år. Jeg tror, han vil blive endnu vigtigere i år.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...