Real Madrid kan lukke hullet til Barcelona
Med Barcelonas, skal vi sige chokerende, nederlag til Las Palmas på eget græs har blaugrana spillet Real Madrid direkte ind i titelkampen igen.
Slår Real Madrid i morgen, søndag, Getafe og vinder man derudover den udsatte kamp mod Valencia, så er det de hvide fra hovedstaden, der fører den spanske liga. Dette vil trods alt være stik mod fan-fornemmelser, logik og spillets kvalitet, men ikke desto mindre er der gået mere støvledans end glimmer i Hansis Barcelona. En stilstand Ancelottis tropper altså kan ende med at nyde godt af.
Real Madrid kan i morgen glæde sig over at have Rodrygo retur, hvorimod man må man se langt efter Vinicius, Camavinga, Tchouameni og Carvajal – for nu at nævne nogle af de mest prominente fravær.
Der er kick-off 16.15 på Bérnabeus udskældte græstæppe.