Referat: Real Madrid glimtede i regnen

Der var ikke megen Juanito-ånd over Real Madrids indsats her til aften mod Dortmund, om end heller ikke nødvendigt, da Ancelottis tropper sejrede sikkert over Jürgens Klopps ditto: 3-0 lød slutcifrene og dermed et umanerligt fint udgangspunkt forud for returkampen om en uges tid i Tyskland.

Aftenens kamp begyndte absolut godkendt for Real Madrid, der indledte kampen som alle andre kampe: Offensivt… og en smule nervøst. Benzema tæmmede en lang aflevering på flotteste vis ude ved sidelinjen og fandt umiddelbart efter en fremadstormende Carvajal spurtende mod Dortmunds kriminelle felt, spillede bolden fint videre til højrebacken, som let kunne finde Bale midt for målet, hvor waliseren let prikker bolden forbi Weidenfeller.

Dortmund lignede kampen igennem ikke den skræmmende modstander, der i sidste sæson knuste Real Madrid på eget græs og gjorde arbejdet færdigt på aftenens bane, Santiago Bernabéu; Real Madrid dominerede simpelthen tyskerne, spillede med stort overskud og overlod generelt kun spillet i Dortmunds varetægt med henblik på en lille pause i et ellers fint pres gennem hele kampen.

Første halvleg bød på endnu et mål og dette stod en personligt velspillende Isco for, efter en lidt kluntede Real Madrid-kontra, der egentlig løb ud i sandet, men et efterfølgende boldtab i fødderne på Isco, straffede den lille spanier, der med sin kælne teknik udplacerede Weidenfeller med en Isco-følt afslutning på kanten af straffesparksfeltet.

Selvom Dortmund i store dele af kampen blot var en flok statister, så formåede Jürgen Klopps altid hårdtkæmpende drenge alligevel at spille sig til enkelte store chancer, især i anden halvlegs indledning, men Real Madrid personificeret i Ronaldo straffede Dortmunds indledende vovemod efter et lille kvarters spil; Modric spiller Ronaldo alene med Weidenfeller, som ikke kunne følge med portugiserens fodskifte, hvorfor verdens bedste fodboldspiller anno 2013 let kunne score til kampens endelige resultat.

Med til denne fine præstation i Spaniens regnvåde hovedstad, finder man dog også lidt huller hist og pist - Real Madrid giver nemt og ofte store og unødvendige chancer væk, der mod bedre modstandere givetvis ender bag Casillas. Real Madrid-målmanden spillede i øvrigt en flot kamp og virkede usvigelig sikker mellem stængerne i alle sine indgreb. En anden Real Madrid-spiller, der burde trække store overskrifter dagen der på er Carvajal. Spanieren var simpelthen allesteds værende hele kampen og virkede utrættelig, udviste stor teknisk kunnen, fin spilforståelse, stort offensivt repertoire og defensiv overlegenhed; Del Bosque har fået noget at tænke over!

Real Madrid er ikke videre til semifinalerne i det fojættede land endnu, men man er tæt på, for fjerde år i træk. Dortmund er stærke(re) på hjemmebane og man skal absolut være forsigtige med allerede at dømme tyskerne ude inden anden halvleg er færdigspillet.

Kampens spiller: Carvajal – stor præstation…. måske højrebackens bedste i Real Madrid.

Kampens badebold: Jan Mølbys malplacerede spydighed rettet mod Pepe, efter portugiseren blev ramt i hovedet af en Dortmund-spiller og efterfølgende ømmede sig: ”Det er så ik’ noget nyt”. Kommentér nu bare Liverpool, Jan Mølby!

Kampens detalje: Iscos personlige renæssance.

Mål: Bale (3’), Isco (27’), Ronaldo (57’)

Dommer: Mark Clattenburg

Gule kort: Reus (17’), Kehl (29’), Grosskreutz (87’)

Røde kort: Ingen.

Real Madrid: Casillas; Carvajal, Pepe, Ramos, Coentrão; Isco (Illarra, 72’), Alonso, Modric; Bale, Ronaldo (Casemiro, 80’), Benzema (Morata, 75’)

Dortmund: Weidenfeller; Pisczcek (Schieber, 67’), Sokratis, Hummels, Durm; Kehl (Jojic, 74’), Sahin; Aubameyang, Mkhitaryan (Hofmann, 63’), Grosskreutz; Reus

Seneste artikler...