Madridista

 
 

Alaba klar til come back i morgen

Ifølge spanske Marca står David Alaba til at få come back i morgendagens kamp mod Celta i Copa del Rey.

Den østrigske forsvarer har været ude af spillet i mere end et år og der er naturligvis fokus på at få ham kørt stille og roligt ind på holdet, hvilket de kommende seks kampe alt andet end lige giver gode muligheder for.

Efter morgendagens Copa del Rey-opgør mod Celta venter nemlig klubber som Las Palmas, RB Salzburg, Valladolid, Brest og Espanyol, som bør være overkommelige.

Håbet er naturligvis, at han ikke får nogen tilbagefald eller bliver skadet på ny, således at han kan blive en reel forstærkning af et trængt Real Madrid-forsvar.

Seneste artikler...