Pirri hædret i Alcobendas
Real Madrids ærespræsident, José Martínez ”Pirri”, blev i går hædret af bystyret i Madrid-forstaden Alcobendas.
Her blev den 79-årige Real Madrid-legende hædret for en flot karriere i Real Madrid, hvor det blev til 571 kampe og 172 mål. Han vandt en mesterholds-titel, 10 spanske mesterskaber og 4 Copa de España. Han spillede derudover 41 landskampe for Spanien.
Efter udnævnelsen sagde Pirri:
- Jeg har en æra på 16 år som spiller i Real Madrid og derefter var jeg klublæge i 12 år, sportsdirektør og nu er jeg ærespræsident i klubben. At vinde denne præmie er en meget stor ære for mig. Det fylder mig med stolthed og glæde.
Pirri blev officielt udnævnt som ærespræsident i Real Madrid ved generalforsamlingen den 11. november 2023.