Casillas: Diego López fortjener al respekt
Iker Casillas deltog i dag i et arrangement for H&S og her gik han i forsvar for Pepe i forhold til Sergio Busquets uprovokerede svinestreg i El Clásico:
- Billederne er der og de taler for sig selv. Selvfølgelig har Pepe støtte fra alle spillere i truppen. Der er ingen grund til at gå i flere detaljer. Det sker i et ophidset øjeblik. Set fra mit synspunkt, handlede Busquets ikke korrekt, men det der sker på banen, skal blive på banen. Når jeg ser ham, river jeg ham i øret og så gør vi ikke mere ved det.
Herudover kom han ind på følgende emner:
Cristiano ude af kampen på Anoeta. Er det et tegn på, at La Liga er på et sekundært plan?
- Det mener jeg ikke, jeg tror at Cristiano Ronaldo har truffet beslutning om ikke at være med i morgen, fordi han ikke kan, han har gennem sine fem år i klubben vist, at han altid er klar til at tage en pause og hvis han gør det, er det fordi det er det bedste for ham.
Målmands-debatten:
- Dem, som kritiserede mig, ønsker mig nu i startopstillingen. At spille i Real Madrid er hver eneste dag et motiv til debat. Træneren er ham, som afgør det og han støtter Diego López i La Liga og mig i Copa del Rey og Champions League og sådan fortsætter det. Jeg mener, at Diego López fortjener al mulig respekt og støtte, lige fra han starter til han slutter. Jeg skal forsøge at konkurrere med ham.
Mulighed for at spille i La Liga for at forberede sig til CL-finalen:
- Jeg ville helt ærligt blive glad, hvis du stiller mig det spørgsmål den 2. maj eller den 30. april, det ville være et stærkt signal og betyde, at Real Madrid ville være i finalen i Lissabon.
Problemer med skader:
- Det ville være et tema mere for FIFA, hvis de ville spørge spillerne, for i sidste ende er de hovedpersonerne. Det ville ikke være dårligt at nærme sig hinanden, for der bliver hele tiden flere ex-spillere i forbundet, som kan videreformidle beskyttelse af spillerne.
"Finalen" på Anoeta:
- I morgen ved vi, hvordan det er gået de to andre hold, inden vi selv spiller. Det er meget vigtigt for os at få de tre points. Forhåbentlig får vi et godt resultat i forhold til vores interesser og hvis vi kan hale lidt ind, er det endnu bedre. Et nederlag vil gøre det meget svært for os.
Casillas´ nye rolle på holdet:
- Siden sæsonen startede har jeg spillet Copa del Rey- og CL-kampene og det er klart, at det er ikke ligesom tidligere år, men jeg har vænnet mig til det og tingene går rigtig godt. Forhåbentlig kommer det mig ikke til skade, for i marts spillede jeg faktisk kun mod Schalke.
Holdets fysiske form:
- Vi er i gang med afslutningen og vi skal give vores yderste. Flere skader forstyrrer dog trænerens planer, men bortset fra denne ærgerlige uge for os, er det gået godt. Den anden dag (mod Dortmund, red.) kunne de have scoret imod os, men til sidst organiserede vi os godt.
Kun seks indkasserede mål:
- Det bliver forhåbentlig det bedste i min karriere. Efter sæsonen gør vi status for at se, hvordan det er gået, men det vil heller ikke være dårligt for mig at spille Copa del Rey-finalen og spille os i CL-semifinalerne.
Har Diego López niveau til landsholdet?
- Selvfølgelig, og derfor blev han også indkaldt for nogle år siden. Det er en afgørelse, som Vicente del Bosque skal tage, eftersom Víctor Valdés var uheldig, og i sidste ende træffer man den bedste løsning for landsholdet. Selvfølgelig kan Diego López få landstrænerens tillid.
Rygter om fremtiden:
- Mit ønske er at fortsætte her og afslutte min kontrakt, men lige nu er det vigtigste at få afsluttet sæsonen, nyde det og forvente, at det bliver meget positivt.
Mulige point-tab til modstanderne.
- Jeg ville gerne have, at de fik point-tab i morgen, for hver kamp er stor, men jeg vil selv forsøge at det ikke er også, som taber point og så må vi se, hvordan det går. Der er også den sidste spillerunde, hvor der er et opgør mellem Barcelona og Atlético Madrid. Måske i de sidste 2-3 spillerunder, hvor vi spiller mod Celta og Espanyol.
