Madridista

 
 

Ancelotti: Kampen var under kontrol

Real Madrid spillede som så mange gange tidligere i sæsonen en uinspirerende gang fodbold, da man i går aftes tabte med 1-0 til Espanyol. Der var dog også nogle tvivlsomme dommerkendelser undervejs, og det var her, at Carlo Ancelotti valgte at rette sit fokus først, da han blev spurgt ind til opgøret efterfølgende.

 

Her sagde han om episoden, hvor Mbappé blev tacklet direkte på læggen bagfra:
- Dommerens og VARs beslutning er uforklarlig. Det vigtigste er at beskytte spilleren, og det var en klar forseelse, en rigtig grim tackling med risiko for en skade. Heldigvis skete der ikke noget, men der var en risiko. VAR er der også for dette. Vi mener, at beslutningen om ikke at give et rødt kort er uforklarlig.

Med 11 mod 11 burde Real Madrid naturligvis stadig have været i stand til at vinde mod det nedrykningstruede oprykkerhold, og Ancelotti knyttede følgende kommentar på sit holds egen præstation:
- Det var en svær og hård kamp. Vi gjorde nogle ting godt, vi havde god kontrol, især i anden halvleg. Vi fik et mål annulleret, ramte stolpen og havde 20 skud på mål. Kampen var under kontrol, men Espanyol, som spillede rigtig godt på kontraangreb, fangede os uforberedte og scorede. De fik den kamp, de ønskede.

- Espanyol spillede rigtig godt. De forsvarede sig rigtig godt, det var det, de skulle gøre. Vi kunne have gjort det bedre, men det var ikke så slemt, som resultatet afspejler. Vi havde chancer. Vi er stadig med i ræset, og vi må se frem til næste kamp.

Ancelotti blev spurgt en gang mere ind til det spanske dommerarbejde generelt, og her lød svaret:
- Jeg ønsker ikke at tale om dette emne. Jeg taler kun om, hvad der skete i dagens kamp, og jeg gentager, at vi synes, beslutningen, de tog, er uforklarlig, når alle kunne se det.

Om Rüdigers skade:
- Han har fået en muskelskade, og den skal blive undersøgt. Vi ved, hvad vi skal gøre. Vi har tænkt over det og talt om det.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...