Truppen imod Atlético Madrid, LaLiga, 23. spillerunde

Real Madrid tørner i morgen aften sammen med Atlético Madrid i LaLiga, og til den kamp må Carlo Ancelotti se bort fra et hav af forsvarsspillere, mens der til gengæld er et glædeligt gensyn.

 

Det positive er nemlig, at Eduardo Camavinga er tilbage, og franskmanden sletter således sit navn fra den skadesliste, der i øjeblikket tæller Dani Carvajal, Éder Militão, Antonio Rüdiger og David Alaba.

Jude Bellingham og Kylian Mbappé er som ventet også tilbage efter deres pause i midtugen, og derudover er truppen fyldt op med Castilla-drengene Jacobo Ramón, Lorenzo Aguado og Gonzalo García.

Truppen imod Atlético Madrid:
Målmænd: Courtois, Lunin, Mestre.
Forsvar: Vázquez, Vallejo, Fran García, Mendy, Jacobo, Asencio, Lorenzo.
Midtbane: Bellingham, Camavinga, Valverde, Modrić, Tchouaméni, Arda Güler, Ceballos.
Angreb: Vinícius, Mbappé, Rodrygo, Endrick, Brahim, Gonzalo.

Seneste artikler...