Spansk presse: Vallejo skifter til Rayo Vallecano til sommer

Det har længe stået klart, at Jesús Vallejo er færdig i Real Madrid, når hans kontrakt udløber til sommer og han har givetvis allerede fundet sin kommende arbejdsgiver.

Ifølge kilder tæt på Rayo Vallecano skal han angiveligt have indgået en tre-årig kontrakt med bysbørnene, som allerede i januar måneds transfervindue viste interesse for ham, men spilleren havde ikke selv lyst til at skifte midt i sæsonen.

Til sommer står han dog uden klub og her forventes skiftet at blive realiseret, idet han skal have skrevet en forhåndskontrakt med dem. Indtil da er han at finde i Real Madrid, hvor han sandsynligvis ikke skal forvente spilletid. Således sagde Carlo Ancelotti for nogle uger siden:

- Der sker ikke noget med ham, han træner og har det godt, men han har kontraktudløb og vi foretrækker at give flere chancer til de unge.

Jesús Vallejo har været ti sæsoner i Real Madrid, men har aldrig været i nærheden af at spille sig tæt på en startopstilling.

Seneste artikler...