Morata scorede for tredie liga-kamp i træk
Álvaro Morata har været en af de hårdest kritiserede spillere i Real Madrid-truppen i denne sæson, men i går scorede han for tredje La Liga-kamp i træk, da han afsluttede målfesten mod Álmeria.
Dermed nåede han op på 6 mål i den hjemlige liga og med sine kun 286 spilleminutter er han faktisk den spiller i Real Madrid-truppen, som behøver mindst spilletid for at komme på måltavlen.
Den unge angriber har det meste af sæsonen været meldt på vej væk fra Real Madrid fra den kommende sæson, men efter gårsdagens kamp, var han helt klar i mælet:
- Hvis Real Madrid vil beholde mig, så bliver jeg.
Ud over de 6 La Liga-mål er Morata også noteret for en enkelt CL-træffer.
