Spansk presse: Solari vil have Mastantuono med til VM for klubhold
Flere og flere medier peger på Santiago Solari som midlertidig træner for Real Madrid under sommerens VM for klubhold og argentineren kan måske få en landsmand som forstærkning til den turnering.
I hvert fald har Real Madrid genoplivet interessen i den blot 17-årige Franco Mastantuono, som i weekenden brillerede i det argentinske Super Derbi mellem River Plate og Boca Juniors.
Her kom den offensive midtbanespiller på måltavlen for River Plate og med en pris på 45 millioner € kan han være en spændende tilføjelse til Real Madrid-truppen.
Franco Mastantuono har italiensk pas og derfor kan Real Madrid hente ham inden han fylder 18 år i august måned.