Marca: Real Madrid overvejer ung Frankfurt-svensker
Efter en fatal sæson for Real Madrid er der kommet godt gang i transferrygterne. Dean Huijsen er sikret, Trent Alexander-Arnold og Álvaro Carreras meldes tæt på det samme, og så florerer der også en række midtbanenavne i spanske presse for tiden.
Det seneste skud på stammen er den 20-årige midtbanespiller Hugo Larsson fra Eintracht Frankfurt, som har spillet en brillant sæson for Bundesligaens nummer tre. Det er hans anden sæson i klubben, efter han kom fra Malmö FF i 2023, og den 187 cm høje svensker har spillet fast hele sæsonen igennem som holdende eller defensiv midtbanespiller.
Larsson er også på det svenske landshold, og ifølge Marca, der bringer historien her tirsdag aften, havde Real Madrid allerede følehornene ude efter ham i december.
Larssons markedsværdi ligger ifølge Transfermarkt på 40 millioner euro, så ligesom med Angelo Stiller fra Stuttgart passer han på profilen med at hente en midtbanespiller til en overskuelig sum, der ikke kommer til at forvente en fast startplads. Og som Xabi Alonso i øvrigt kender fra Bundesligaen.

