Carvajal rejser med til VM for klubhold
Dani Carvajal træner på livet løs i Valdebebas for at blive klar efter den alvorlige knæskade, han pådrog sig sidste år og planen er, at han rejser med holdet til VM for klubhold.
Det fortalte han i programmet El Chiringuito:
- Det går rigtig godt og jeg laver masser af træningsøvelser, hvor jeg vender 180 grader på begge ben. Jeg er ved at komme i form og i disse uger, hvor LaLiga er afsluttet, fortsætter jeg min genoptræning, og så rejser jeg med holdet til VM for kluhold, hvor jeg begynder at træne med holdkammeraterne og så må vi se, hvornår jeg kan komme i kamp.
Den 33-årige Carvajal havde egentlig kontraktudløb denne sommer, men som en gestus valgte Real Madrid straks at forlænge den med yderligere et år, kort efter at han havde pådraget sig den alvorlige knæskade.

