Real Madrid og Benfica forhandler fortsat om Álvaro Carreras

Real Madrid har fortsat Álvaro Carreras stående øverst på ønskesedlen over kommende venstrebacks i klubben, men man er fortsat ikke indstillet på at betale hvad Benfica forlanger og derfor trækker forhandlingerne i langdrag.

Benfica kræver fortsat mere end 50 millioner € for den 22-årige spanier, mens Real Madrid som udgangspunkt ikke vil betale meget mere end 30 millioner €, hvilket er det samme beløb, som Manchester United ville kunne købe ham tilbage for via deres tilbagekøbsklausul.

Álvaro Carreras har dog ingen interesse i at vende tilbage til en bundklub i Premier League og han skal også have tilkendegivet sit ønske om at vende hjem til den spanske hovedstad og derfor fortsætter forhandlingerne mellem Real Madrid og Benfica ufortrødent.

Den portugisiske hovedstadsklub har dog sikret sig en erstatning for Álvaro Carreras, idet man har besluttet at købe Samuel Dahl, der i forgangne sæson har været udlejet fra AS Roma og det kan være et tegn på, at man gør klar til at slippe spanieren.

Seneste artikler...