Cadena COPE: Anklagemyndighed kræver fire års fængsel til Raúl Asencio

Ifølge Cadena Cope vil anklagemyndigheden kræve 4 års fængsel til Raúl Asencio for hans medvirken i den meget omtalte sag om distribution af børnepornografi.
Herudover kræver man dagbøder a 10 euro i 20 måneder, samt erstatninger for samlet 116.000 € for blandt andet den posttramatiske stress, som den dengang 16-årige pige siden har pådraget sig.
Samme beløb kræver en anden kvinde, som også deltog i videoen. Hun var dog 18 år gammel på gerningstidspunktet og indgår derfor ikke i børnepornografi-paragraffen.
Raúl Asencios forsvarer melder, at man er fortrøstningsfuld i forhold til en frikendelse i sagen, fordi Real Madrid-forsvareren ikke har optaget videoen, ikke deltaget i videoen og ikke videresendt videoen til andre, men han skal have bedt om at få videoen sendt, så han kunne vise den til en person, han var sammen med. Denne person indgår angiveligt i Asencios forsvar, fordi videoen skulle være blevet slettet umiddelbart efter.
