AS: Ny kontrakt til Raúl Asencio
Ifølge spanske AS har Real Madrid forlænget kontrakten med Raúl Asencio, så den løber frem til 2031.
Den spanske forsvarer har imponeret alle med sit spil på banen i den forgangne sæson, hvor han kom ind som ren nødløsning og endte med at blive stamspiller på Real Madrids hold og samtidig fik en plads på det spanske landshold.
Raúl Asencio nåede at spille 42 kampe for Real Madrid, hvor det blev til mere end 3000 minutter.
Med den nye kontrakt får han en betragtelig lønstigning, ligesom hans frikøbsklausul hæves til 1000 millioner €.

