CIES: La Fábrica leverer flest talenter til de fem store ligaer i Europa
Hvis man vil have en fodboldkarriere i en af de fem store ligaer i Europa er det en rigtig god ide at runde La Fábrica tidligt i sin karriere.
Real Madrids ungdomsafdeling er nemlig fortsat førende, når det gælder om at udklække stjerner til de store ligaer og siden 2005/06 har hele 166 spillere indledt deres karrierer i La Fábrica for siden at havne i en klub i en af de fem store ligaer, altså LaLiga, Premier League, Bundesligaen, Serie A og Ligue 1. Det viser en opgørelse fra CIES.
Barcelona følger lige efter med 156 spillere, mens Lyon og Manchester United har 103 spillere på listen.
Tre andre spanske klubber sniger sig ind mellem de ti bedste, nemlig Ath. Bilbao (7), Real Sociedad (9) og Valencia (10).

