Carvajal klar til at komme i kamp igen
Efter 269 dage på sidelinjen med en alvorlig knæskade er Dani Carvajal atter klar til at komme i kamp og han er da også udtaget til aftenens opgør mod Juventus.
Og den spanske højreback glæder sig, selv om skadens omfang også har gjort indtryk. Det fortæller han i et interview før aftenens kamp:
- Hvis man ikke selv har oplevet det, så gør man sig ingen tanker om skadens omfang. Det er rigtigt, at skaden er kommet i en mere moden tid i min karriere, med min familie og min hustru og det har hjulpet mig meget, for i modsat fald havde der kørt for mange tanker rundt i mit hoved.
Men efter ni måneders hård genoptræning føler Carvajal sig atter klar til at komme i kamp:
- Der er gået ni måneder og jeg er klar til at kæmpe. Jeg kender mig selv og ved at når jeg kommer på banen, så vil jeg give alt, uden frygt og være på toppen fra første minut. Det man vil bemærke er gnisten og konkurrenceniveauet, for det er klart at det bliver sat en del tilbage, når man er ude i så lang tid.
I den kommende sæson skal Dani Carvajal kæmpe om pladsen som højreback med Trent Alexander-Arnold og om det siger Carvajal:
- På et professionelt plan er det logisk. På ethvert hold og på enhver position, kommer der nye folk til. Jeg tager det som en personlig udfordring og jeg elsker at konkurrere, at have vigtige mål foran sig og forhåbentlig vil denne rene konkurrence gøre holdet bedre. Trent er kommet fænomenalt ind på holdet, han har opført sig ordentligt over for alle på en fantastisk måde. Med Jude har han haft mere tillid, men han er super sympatisk over for alle. Vi har haft en eftermiddag fri til at gå en tur og spise aftensmad sammen og han er en rigtig, rigtig god fyr.