Lucas siger farvel: Her er hans afskedshilsen
Lucas Vázquez har i dag sagt farvel til Real Madrid på sine sociale medier med en rørende video. Du kan se videoen nederst i artiklen. Her er hvad, han siger:
- Kære Madridistas.
Der er gået næsten to årtier, siden jeg ankom til Valdebebas som 16-årig, fuld af drømme og glæde over at bære denne trøje. Hver eneste skridt på vejen har været en gave, og med tiden er Madrid blevet mit hjem. Vi har oplevet uforglemmelige aftener sammen, fejret 23 titler og skabt minder, der vil blive hos mig for evigt. Af hele mit hjerte, tak til præsidenten, bestyrelsen, personalet og mine trænere, mine holdkammerater, og frem for alt fansene. I skubbede mig til altid at gøre lidt mere.
I dag, efter mere end 400 kampe, er det tid til at sige farvel til klubben i mit liv. Men jeg rejser med fred i sindet, vel vidende at jeg gav alt. Jeg har altid været klar over ansvaret og det privilegium, der kommer med at bære dette mærke. Jeg har nydt hver kamp, hver træning, hver tur. Og hvis der er én ting denne rejse har lært mig, så er det, at ingen nogensinde skal fortælle dig, at der er noget, du ikke kan opnå. Jeg forlader Real Madrid, men Real Madrid vil aldrig forlade mig. Hvor end jeg går, vil jeg stolt sige, at jeg havde æren af at spille for den største klub i verden. Tak for at være en del af den smukkeste rejse i mit liv. Hala Madrid y nada más!

