Spansk presse: Konaté er fortsat en mulighed
Real Madrid er fortsat på udkig til forstærkninger til det centrale forsvar og ifølge spansk presse afvises det ikke, at man mod transfervinduets afslutning vil komme med et sidste bud på Liverpools Ibrahima Konaté.
Han har kontraktudløb næste år og det kan dermed være Liverpools sidste mulighed for at få penge for den franske forsvarer, som foreløbig ikke har vist sig villig til at forlænge kontrakten med de engelske mestre.
Real Madrid har denne sommer forstærket sig med spillere som Trent, Álvaro Carreras, Dean Huijsen og Franco Mastantuono, mens man gerne vil udstyre Gonzalo García med en ny kontrakt og gøre ham til en fast del af førsteholdstruppen.

