Mulighederne svinder ind for Rodrygo
Rodrygos fremtid i Real Madrid har været udsat for mange rygter hen over sommeren, men som tiden går, svinder mulighederne for at finde ny arbejdsgiver for brasilianeren.
Længe har det engelske marked lignet en kommende destination for Rodrygo og her har klubberne også vist sig villige til at lade al fornuft glide ud af hænderne på dem i bestræbelserne på at købe spillere til vanvittige overpriser.
Og interesserede klubber skal da også finde den store pengepung frem for at få fingre i Rodrygo, for Real Madrid kræver i omegnen af 100 millioner € for spilleren, hvilket er et decideret røverkøb, når man ser på hvad de engelske klubber har raget til sig for lignende summer.
Arsenal var længe en mulighed, men London-klubben har købt spillere for over 200 millioner € og hentet blandt andre Madueke og Gyökeres til offensiven, mens Liverpool blandt andet har hentet Florian Wirtz og Ekiteke, men også netop har afhændet Luis Díaz til Bayern München, mens man på tragisk vis også mistede Diogo Jota i en forfærdelig bilulykke i Spanien.
Herudover har Chelsea og Paris SG vist interesse for Rodrygo.

