Carvajal kan blive mest vindende Real Madrid-spiller
Dani Carvajal er netop vendt tilbage til Real Madrid-holdet efter en alvorlig knæskade og den 33-årige højreback står over for to store mål i forhold til den kommende sæson.
Først og fremmest skal han forsøge at vinde sin plads som højreback tilbage, hvilket kommer til at ske i hård konkurrence med ny-erhvervelsen Trent Alexander-Arnold, men længere ude i horisonten venter endnu en præmie måske – og forhåbentlig.
Dani Carvajal kan nemlig udligne – og endda overhale – Luka Modric´ trofæ-høst på hele 28 titler. Den spanske højreback er netop nu noteret for 27 titler med Real Madrid og hvis han opnår det, så vil der gå et stykke tid før den rekord bliver overtaget af en anden.
De næste på listen er nemlig Fede Valverde og Vinícius, som begge er noteret for 14 titler med Real Madrid.

