Thiago Pitarch på spring til førsteholdet
Xabi Alonso har foreløbig kunnet glæde sig over tilgangene af Trent, Dean Huijsen og Álvaro Carreras, men der er en ny-tilgang, som han har været endnu mere imponeret over.
Der er tale om den blot 18-årige Thiago Pitarch, som har taget et fantomspring frem i hierakiet i Valdebebas. I januar måned spillede han for Juvenil B-holdet, men Arbeloa testede ham i en Juvenil A-kamp og siden vendte han ikke retur til B-holdet.
Nu har han været med i et par af Castillas træningskampe, ligesom han ved flere lejligheder har trænet med førsteholdet i den seneste tid og nu står han på spring til at få spilletid i dagens træningskamp mod Leganés.
Herudover afvises det på ingen måde, at han kan blive en mere integreret del af førsteholdet i den forestående sæson. Real Madrid mangler nemlig akut en midtbanespiller med Thiago Pitarchs kvaliteter.
Thiago Pitarch beskrives nemlig som en teknisk enormt dygtig spiller, som konstant er i bevægelse og holder spillet flydende med intensitet og overblik.

