Officielt: Reinier Jesus skifter til Atlético Mineiro

Man skulle ikke tro, men indtil nu har Reinier Jesus faktisk været Real Madrid-spiller. I januar 2020 blev han købt i brasilianske Flamengo, og ligesom sine landsmænd Vinícius Jr. og Rodrygo før ham, spillede han for andetholdet til at starte med. 

 

Til forskel for de to førnævnte brasilianere formåede Reinier dog ikke at slå igennem på førsteholdet. Han nåede faktisk ikke engang at få sin debut, før han nu er fortid, og det på trods af, at der er gået fem år. 

I mellemtiden har han været lejet ud til Borussia Dortmund, Girona, Frosinone og Granada, også uden at gøre et stort indtryk. 

Nu skifter han så til Atlético Mineiro i hjemlandet. Der har han fået en kontrakt til 31. december 2029.

Seneste artikler...