La Fábrica får større rolle i forhold til førsteholdet

Meget tyder på, at spillerne fra La Fábrica er på vej til at få en større rolle omkring førsteholdet end længe set.

I sidste sæson blev Raúl Asencio rykket op på førsteholdet, da Eder Militao blev skadet og til denne sæson har man rykket Gonzalo García op i førsteholdstruppen, ligesom man har hentet Álvaro Carreras tilbage.

Dermed er der i øjeblikket seks spillere, som har en fortid i La Fábrica, for de tre andre er Carvajal, Fran García og Fede Valverde. Men det stopper ikke her.

Real Madrid Castilla råder nemlig over en række store talenter, som sagtens kan komme i spil til førsteholdet i løbet af sæsonen også. Her tænkes i første omgang på de to reservemålmænd, Sergio Mestre og Fran González, samt Diego Aguado, Daniel Yáñez, Jesús Fortea og åbenbaringen Thiago Pitarch.

Mulighederne bliver ikke mindre af, at Xabi Alonso og Álvaro Arbeloa har de samme grundideer om, hvordan deres hold skal spille og deres indbyrdes fantastiske forhold kan blive en gevinst for de unge spillere, som drømmer om at tage turen fra Castilla-mandskabet til førsteholdet.

Seneste artikler...