Rodrygo: Lad sæsonen 25/26 begynde

Rodrygo har måske været sommerens mest omtalte Real Madrid-spiller som følge af de mange rygter, som har sendt ham væk fra klubben.

Med under en uge til første turneringskamp er brasilianeren dog fortsat at finde i den spanske hovedstad og i går gjorde han sit til at mane rygterne i jorden. Først kom han ind fra bænken og scorede et flot mål via samarbejde med Mbappé og efterfølgende var han ude med en klar besked på de sociale medier, hvor han skrev:

- Lad sæsonen 25/26 begynde.

Efterfulgt af en ild-emoji og et hvidt hjerte.

Real Madrid har som udgangspunkt ingen planer om at sælge Rodrygo, men omvendt har man heller aldrig stået i vejen for spillere, som gerne ville væk. Real Madrid forholder sig dog til markedspriserne fra især den engelske Premier League, hvorfra interessen har været størst og derfor skal en interesseret klub byde minimum 100 millioner €.

Seneste artikler...