Thiago Pitarch forlænger med Real Madrid

Thiago Pitarch har forlænget sin kontrakt med Real Madrid, som dermed får glæde af stortalentet i mange år endnu.

Den talentfulde midtbanespiller har taget et gigantspring i det seneste halve år fra i januar måned at spille fast på Juvenil B-holdet til i dag at være inde omkring førsteholdet og det har Real Madrid valgt at belønne med en ny kontrakt til den 18-årige spiller. Det meddeler hovedpersonen selv på de sociale medier, hvor han skriver:

- Rigtig glad for at forlænge kontrakten med verdens bedste klub! Det er en ære at kunne fortsætte med at tilhøre og forsvare denne klub. Tak til min familie, især til mine forældre, for altid at være der for mig; til mine venner, det ville ikke være det samme uden dem; og til min repræsentant for at hjælpe mig i denne proces. Nu gælder det om at arbejde mere end nogensinde og give alt hver eneste dag for dette logo, som ikke fortjener mindre.

Der meldes ikke noget om den nye kontrakts længde, men den hidtidige stod til at udløbe i 2027, så et kvalificeret gæt er, at han har fået kontrakt til omkring 2030-31.

Seneste artikler...