ESPN: Nye tider med Xabi Alonso

Ansættelsen af Xabi Alonso som ny træner i Real Madrid har været en brat opvågnen for flere spillere i truppen.

Det melder ESPN, som lægger vægt på, at Xabi Alonso ikke er typen, som indgår venskaber eller alliancer med nogen spillere i truppen og der er således ikke nogen spillere, som på forhånd er sikret en plads i startopstillingen.

ESPN hæfter sig især ved holdets to brasilianere, Vinícius og Rodrygo. Her bemærker man, at Vinícius måtte indlede kampen mod Oviedo på bænken, mens Rodrygo skal vænne sig til, at han som udgangspunkt er udset som afløser for netop Vinícius.

ESPN lægger endvidere vægt på, at man med Xabi Alonso som træner vil komme til at se spillerne indgå i meget større rotations-principper, hvor man giver de fornødne pauser til spillerne og ikke som i de foregående år har en håndfuld spillere, som død og pine skulle være på banen til stort set hver eneste kamp.

Seneste artikler...