Real Madrid vil anke Xabi-karantæne
Ifølge spansk presse vil Real Madrid gøre alt hvad der står i klubbens magt for at forsøge at få omstødt det gule kort til Xabi Alonso i tirsdagens CL-kamp mod Bayern München, således at den stærke midtbanespiller kan være med i CL-finalen.
Det bliver dog en næsten umulig opgave for Real Madrid at få UEFAs disciplinær-komité til at omstøde det gule kort, for Valencia fik affærdiget deres anke over et mere tvivlsomt gult kort til angriberen Paco Alcácer forud for andet semifinale-opgør i Europa League mod Sevilla, men Real Madrid er angiveligt klar til at tage sagen helt til CAS for at få omstødt dommen.
Xabi Alonso har fået sine tre gule kort mod FCK, Dortmund og altså Bayern München. Tre gule kort i 8 CL-kampe, som betyder at han ikke er med i den store finale.
