Gascón træner med førsteholdet
Xabi Alonso ønsker at knytte bånd mellem førsteholdet og Castilla-mandskabet og derfor ser man ofte nye unge talenter komme op og få trænings-sessioner med førsteholdet.
Senest er det den unge Juvenil A-midtbanespiller, Ignacio Gascón, som har haft muligheden for at træne under Xabi Alonsos kyndige ledelse og Real Madrid-træneren siger da også igen og igen: - Der skal være plads til de unge.
I denne sæson har man set Gonzalo García få sin plads i førsteholdstruppen, mens midtbanespilleren Thiago Pitarch for alvor banker på til holdet også, men en række faktorer skal naturligvis være på plads før de tager den endelige vej ind i førsteholdstruppen.
Den vej ønsker Xabi Alonso altså – i samarbejde med hans nære ven og Castilla-træner Arbeloa – at gøre lettere ved at modne spillerne med sessioner med førsteholdsspillerne.
Gascón trænede også med førsteholdet ved flere lejligheder sidste sæson under Ancelottis ledelse.

