Uruguay overvejer at give Fede Valverde pause

Den uruguayanske landstræner Marcelo Bielsa overvejer at lade Federico Valverde få et hvil, når landet møder Usbekistan og Den Dominikanske Republik i to venskabskampe i den kommende landskampspause.

Da der er tale om venskabskampe, og begge kampe i øvrigt spilles i Malaysia, er det en kærkommen chance for Bielsa at se nogle nye spillere an, ligesom det for Valverde er en af de få chancer for en lille pause det næste lange stykke tid.

Uruguay har til november to venskabskampe mod Mexico og USA, hvor det ville give langt mere mening at have Valverde med. Dels på grund af modstandens kvalitet, men også fordi at de allerede er kvalificeret til VM.

Valverde spiller enormt mange minutter i Real Madrid. Han starter inde næsten hver gang og får stort set ingen mulighed for at trække vejret i et meget tæt kampprogram, og på den baggrund virker det helt klart som en beslutning, der kan gavne både Real Madrid, Uruguay og ikke mindst Federico Valverde selv.

Seneste artikler...