Fede Valverde udsender pressemeddelelse: Jeg har ikke nægtet at spille

Oven på de seneste dages heftige kritik af Fede Valverde, har uruguayaneren følt sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, hvor han skriver følgende:

- Jeg har læst flere artikler, som skader min person. Jeg ved, at jeg har spillet dårlige kampe, det er jeg bevidst om. Jeg gemmer mig ikke og står altid frem. Jeg er virkelig ked af det. Man kan sige mange ting om mig, men man kan under ingen omstændigheder sige, at jeg nægter at spille. Jeg har givet alt og mere til denne klub, jeg har spillet med frakturer, skader og jeg har aldrig brokket mig eller bedt om pause.

Jeg har en god relation til træneren, som har givet mig tilliden til at kunne fortælle, hvilken position jeg helst vil spille på banen, men jeg har altid, altid, ladet ham vide, at jeg er disponibel til at spille enhver plads, tage på en hvilken som helst rejse og til alle kampe.

Jeg har efterladt min sjæl i denne klub, og det vil jeg fortsætte med at gøre, selvom det nogle gange ikke er nok, eller jeg ikke spiller, som jeg gerne vil. Jeg sværger ved min stolthed, at jeg aldrig vil give op, og at jeg vil kæmpe til det sidste og spille, uanset hvilken plads det er.

Kritikere i Spanien har beskyldt ham for at nægte at spille højreback i tirsdagens kamp mod Kairat Amraty, hvilket strider mod alt, hvad uruguayaneren står for som spiller og person.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...