Raúl mod nye eventyr
Raúl har besluttet at fortsætte sin karriere, men fra den kommende sæson tager han hul på et helt nyt eventyr i sin fantastiske karriere.
Real Madrid-legenden skal nemlig have takket ja til et tilbud om at tage en sæson for New York Cosmos. Den snart 37-årige Raúl havde ellers barslet med tanken om at stoppe sin karriere og indlede en karriere som træner, men han har ofte talt positivt om muligheden for at spille i USA og derfor har han sammen med sin hustru, Mamen Sanz (som venter parrets sjette barn), besluttet sig for at tage denne nye udfordring med.
Holdet spiller i øjeblikket i den næstbedste amerikanske række, men stiler mod hurtig tilbagevenden til den bedste række og det sker blandt andet med den tidligere Villarreal-profil, Senna.
Raúl har kontrakt-udløb med Al-Sadd til sommer, hvorefter turen altså går til USA.
