Mbappé kåret som bedste spiller i LaLiga i september
Kylian Mbappé er kommet flyvende ud til denne sæson, og i går modtog franskmanden prisen som den bedste spiller i LaLiga i september.
Her spillede Real Madrid fire kampe med Mbappé fra start i dem alle, og i alt blev det til fem mål og én assists fra Real Madrids nye nummer 10. Han scorede én gang imod Real Sociedad, Espanyol og Atlético Madrid samt to imod Levante, ligesom han lagde op til Gülers mål imod Real Sociedad.
I alt har Mbappé scoret imponerende 14 mål på ti kampe, mens han i går aftes også lavede sæsonens anden assist.
