Courtois sejrede i sin kamp nummer 300 for Real Madrid

Thibuat Courtois spillede en fantastisk kamp, da han for 300. gang gik på banen som Real Madrid-spiller i går aftes, og den store belgier fik også lejlighed til at udtale sig om kampen imod Juventus efterfølgende.

 

Om sejren:
- Jeg er rigtig glad for sejren. Jeg er virkelig tilfreds, det er dejligt at markere min 300. Real Madrid-kamp med en 1-0-sejr, en fin præstation og nogle gode redninger. Jeg tror, min bedste redning i dag var én-mod-én-situationen mod Vlahović. Det var rigtig godt rent teknisk. Træneren vil have, at jeg spiller højt, men når bolden kommer sådan, er jeg ikke den hurtigste. Det så ud som om, Militão ville nå derhen, men Vlahović er en fantastisk angriber, og jeg er der for at hjælpe. Jeg er tilfreds med redningen.

Om at spille imod Juventus:
- Vi taler om Juventus, de er ikke et lille hold. Når de forsvarer i en lav blok med elleve mand og er på udkig efter kontraangreb, er det ikke nemt. Vi skal finde lidt mere rytme, som træneren sagde i pausen. Med kanterne ude på flankerne skabte vi langt mere fare, især Vini. De skadede os nogle gange i første halvleg, da de spillede gennem presset, og det er noget, vi skal forbedre inden søndag.

Bellinghams mål:
- Det er det, jeg kan lide ved den slags spillere. Vinícius lavede bevægelsen, og han var klar på riposten, han vidste, hvor bolden kunne ende. Han er ved at genfinde sin bedste form. Det var en fantastisk præstation af Jude og af hele holdet. Vi kunne godt have fået det 2-0, så vi kunne slappe lidt mere af, men vi er glade for resultatet i sidste ende.

Følelser op til El Clásico:
- Begge hold er i god form. Det bliver en stor kamp, især efter at have tabt nogle gange til dem sidste år. Det er vigtigt, at vi vinder i år. Vi kan skabe lidt afstand i LaLiga, og jeg er sikker på, det bliver en kæmpe kamp. To virkelig gode hold, og jeg håber på en sejr til os. Vi skal respektere dem og forberede os rigtig godt.

Seneste artikler...