Toni Kroos forsvarer Vinícius

Vinícius Junior blev voldsomt kritiseret for sin attitude i forbindelse med udskiftningen i søndagens El Clásico på Estadio Santiago Bernabéu, men han får nu opbakning fra sin tidligere holdkammerat, Toni Kroos.

Den tyske legende siger:
- Når du spiller en exceptionel kamp, særligt i sådan et opgør, så er du naturligvis ikke glad for at blive skiftet ud. Jeg brød mig heller aldrig om at blive udskiftet. Retmæssigt skal det dog siges, at jeg aldrig er gået i omklædningsrummet efter en udskiftning. Man kan altid dømme meget udefra. Jeg vil dog gerne slå fast, at i virkeligheden vil de, som deltager i en El Clásico, foran 80.000 tilskuere og med stillingen 2-1, aldrig ønske at forlade stedet. Denne følelse kan ingen dømme eller forestille sig. Størstedelen af dem, der fordømmer ham, kan ikke sætte sig i hans sted.

Toni Kroos er sikker på, at Xabi Alonso og Vinícius løser det internt:

- Xabi kunne måske have ventet en smule med udskiftningen. Jeg forstår Vinícius´ skuffelse, men som man kan se på billederne, så viser han det ikke på den bedste måde. Alligevel vil jeg bedømme det til at være en exceptionelt følelsesmæssig situation at være i en kamp som denne. Jeg har oplevet det mange gange, så jeg vil aldrig tage det så alvorligt. Det plejer trænerne heller ikke at gøre. I det mindste ikke dem, som selv har været spillere.

Seneste artikler...