Real Madrid ærede Diogo Jota

Real Madrid ankom i går til Liverpool og en af de første handlinger på engelsk jord var at hylde afdøde Diogo Jota, som i sommer blev dræbt i en bilulykke sammen med sin bror André Jota.

Real Madrids spillere, Trent og Huijsen, samt Emilio Butragueño og Xabi Alonso lagde en stor blomsterkrans på portugiserens minde-område på Anfield Road.

Trent, der var holdkammerat med Diogo Jota i Liverpool sidste år, skrev desuden en personlig hilsen til portugiseren:

  • Min ven Diogo. Vi savner dig, men vi elsker dig fortsat højt. Dit og Andrés minde vil altid være i live. Jeg smiler hver gang, jeg tænker på dig og jeg vil altid huske de gode stunder, som vi delte. Jeg savner dig, min ven, hver dag.
Log-på for at kommentere

Seneste artikler...