CL-finale kan ses på Estadio Santiago Bernabéu

Real Madrid har måttet skuffe en masse fans, som gerne ville med til Lissabon for at opleve Ancelottis tropper forsøge at hjemtage CL/mesterholds-trofæ nr. 10.

Desværre får Real Madrid kun 13.000 billetter og da 73.000 medlemmer havde ansøgt om billetter, er der naturligvis mange, som blev skuffede, da Real Madrid i går fordelte billetterne, men der er et plaster på såret til disse medlemmer, samt andre som måtte have lyst til at få en speciel oplevelse i Madrid i forbindelse med CL-finalen.

Real Madrid giver nemlig mulighed for at man kan opleve kampen på storskærm på Estadio Santiago Bernabéu. Herfra er håbet naturligvis, at man et par timer senere kan tage turen ned til Cibeles-fontænen og fejre en CL-triumf sammen med spillerne, som i givet fald vil ankomme i løbet af natten.

Klubbens medlemmer får førsteret til billetterne, men efterfølgende vil de resterende billetter blive fordelt mellem de øvrige madridistas.

Seneste artikler...