Real Madrid følger Brügge-forsvarer
Real Madrid bliver i denne tid sat i forbindelse med både Dayot Upamecano og Ibrahima Konaté, som nye forsvars-krumtapper, blandt andet fordi de begge har kontraktudløb til sommer.
Men klubbens sportslige ledelse vender også blikket andre steder hen og senest er det Brügges 21-årige ecuadorianske forsvarer, Joel Ordóñez, som er i Juni Calafats søgelys.
Han har gjort det overbevisende i denne sæsons Champions League og følges tæt af flere europæiske klubber. Han beskrives som en velovervejet forsvarer, som er god til at læse spillet og har en fremragende taktisk forståelse og så er han et fysisk pragteksemplar og hurtig.
Han har kontrakt frem til 2029 og i sommer afviste Brügge angiveligt store bud på spilleren, som man kræver minimum 25 millioner € for.

