Militao måtte forlade Brasiliens landskamp med skade

Eder Militao måtte i går lade sig udskifte i Brasiliens venskabskamp mod Tunesien.

Et kvarter inde i anden halvleg måtte den brasilianske forsvarer give fortabt og signalere ud til bænken, at han var løbet ind i en muskelskade, som nu skal undersøges nærmere af Real Madrids lægestab.

Venskabskampen blev spillet i Lille i Frankrig og her til formiddag ventes Militao tilbage i den spanske hovedstad, hvor man frygter en pause til Militao, som ellers har været stærkt spillende indtil nu i denne sæson.

Real Madrid har lige nu kun Asencio og Alaba til rådighed i det centrale forsvar, men Dean Huijsen forventes dog at være klar til weekendens kamp ude mod Elche.

Seneste artikler...