Stor anerkendelse og stor økonomisk gevinst til Real Madrid efter NFL-kamp

Real Madrid har høstet stor international anerkendelse for at have huset det første NFL-opgør på spansk grund i weekenden.

Overalt er man bjergtaget af det imponerende Bernabéu, som kunne melde stort set udsolgt til opgøret mellem Miami Dolphins og Washington Commanders og de første forlydender melder også om, at Real Madrid har tjent rigtig gode penge på at huse kampen.

Real Madrid skal således have fået 10 millioner € alene for at stille Bernabéu til rådighed for kampen, men hertil skal lægges salg af merchandise og andet salg på stadion, eksempelvis på restauranterne.

Herudover kan man forvente at få yderligere store begivenheder på Bernabéu, for man beviste med al ønskelig tydelighed, at man kan huse gigantiske arrangementer og få alting til at glide til perfektion og derfor er det heller ingen overraskelse, at man allerede nu taler om, at Bernabéu i de kommende år skal huse en CL-finale, ligesom man fik forstærket positionen som oplagt vært for VM-finalen i 2030.

Seneste artikler...