Mastantuono: Vinícius er en fantastisk person
Franco Mastantuono var tirsdag gæst i programmet El Larguero, og her kom argentineren ind på tilværelsen i Real Madrid og et par andre interessante emner.
Mastantuono blev spurgt ind til Vinicius’ udbrud i El Clásico:
- Da han gik ud, var det selvfølgelig ikke den rigtige måde at gøre det på. Han undskyldte over for Xabi, han undskyldte over for alle i omklædningsrummet. Vi er et hold, vi er alle én enhed, vi fokuserer ikke på individuelle præstationer, vi står sammen for at komme fremad, det er det vigtigste. Vinícius er en fantastisk person, som ofte bliver kritiseret på grund af, hvem han er, men sandheden er, at han er en utrolig person, der spreder glæde og altid er klar til at spille. Selvfølgelig bliver han vred ligesom os andre, måske var det ikke den rigtige måde at udtrykke det på, men han erkendte det hurtigt. Han ved, at han er meget vigtig for holdet, han er en af kaptajnerne. Han undskyldte, og jeg synes, han er en fantastisk person.
Mastantuono slog endnu engang fast, at Lionel Messi har en stor stjerne hos ham:
- Jeg er Real Madrid-fan, og jeg er i den største klub i verden, men for mig er den bedste spiller i fodbold, den bedste i verden, Messi, og det vil han være indtil den dag, han går på pension. Jeg er sammen med ham på landsholdet, og han er fantastisk; han efterlader dig målløs, hver gang han rører bolden, og det er meget overraskende, at han stadig formår at overraske sine egne holdkammerater. Jeg værdsætter virkelig, hvordan han altid har behandlet mig.
Hvem er bedst – Mastantuono eller Yamal?
- I dag, Lamine. Sandheden er, at han viser et utroligt niveau, han har allerede bevist det, og han er i fantastisk form. Jeg er lige kommet til Madrid, jeg er i en tilpasningsproces, som jeg håber går hurtigt, så jeg kan komme på niveau med rytmen i Europa og rytmen i Madrid. Forhåbentlig bliver det en historie, der varer meget længe, med mange kampe som den sidste, vi så, som var fantastisk.
Mbappé eller Julián Álvarez?
- Du er ond… Mbappé eller Julián Álvarez? De er begge i fantastisk form. Julián virker for mig som en af de bedste spillere i verden uden tvivl. Det viste han allerede ved VM, hvor han som ung kom ind fra bænken, spillede sig til en plads og scorede mange mål. Ud over hans gode spil og intelligens ofrer han sig enormt for holdet, og det er meget værdifuldt. Kylian er en naturlig målscorer; hvis han ikke er verdens bedste spiller i dag, er han den næstbedste. De er begge blandt verdens bedste. Jeg får lov til at spille med dem begge, og hver af dem har sine styrker. Jeg ville tage begge to, helt ærligt.

