Anfører Valverde: Vi er mere forenede end nogensinde

Det virker til, at Real Madrids spillere er gået sammen for aktivt at vise deres fulde opbakning til Xabi Alonso. I går efter kampen var det Vinícius og Mbappé, som på hver deres måde viste, at de støtter op om træneren og i dag blev det så anfører Fede Valverdes tur.

På de sociale medier lagde han følgende op:
- Efter en uge, hvor der er sagt mange ting, er vi mere forbundne end nogensinde. At have Vini og Mbappé på holdet er et held, men at være en del af en forenet trup i verdens bedste klub er en ære. På det personlige plan arbejder jeg på at vende tilbage til mit bedste niveau. El Míster (Xabi Alonso, red.) har altid stået ved min side og gjort alt for, at jeg kunne udvikle mig og hjælpe holdet. Det er ikke altid let, men trænerstaben og spillerne er mere forenede end nogensinde.

I den seneste uge har der verseret rygter om, at Fede Valverde skulle tilhøre en klan af Real Madrid-spillere, som er utilfredse med Xabi Alonso. Til den klan hørte også spillere som Vinícius, Mendy, Brahim, Rodrygo og Endrick.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...