Kylian Mbappé med næsthurtigste hattrick i Champions Leagues historie
Kylian Mbappé skrev endnu en gang historie, da han onsdag aften scorede hattrick mod Olympiakos i Champions League.
Franskmanden scorede sine tre mål på 6 minutter og 42 sekunder, det næsthurtigste hattrick i Champions League nogensinde.
Den bedrift er kun overgået af Mohamed Salah, der i gruppespillet i sæsonen 2022/2023 scorede et hattrick på 6 minutter og 12 sekunder i Liverpools 7-1-sejr mod rangers.
Efter hans vilde show i går aftes har Kylian Mbappé nu scoret 21 af Real Madrids 39 mål i sæsonen indtil videre. Altså over halvdelen, hvor de ni af målene er kommet i Champions League, hvilket naturligvis gør ham til suveræn topscorer.
Real Madrids næste opgave er i La Liga mod Girona på udebane, inden man den 10. december møder Manchester City på Bernabeu.

