Carvajal, Endrick og Carreras får to kampes karantæne

Efter skandalekampen i søndags mod Celta Vigo, hvor der blev uddelt tre røde kort til Real Madrid, er straffen nu fastslået. Dani Carvajal, Alvaro Carreras og Endrick får således to spilledags karantæne i La Liga, hvilket betyder at de først er til rådighed igen i 2026. Herudover får Fran García én spilledags karantæne og han kan altså være med i årets sidste kamp hjemme mod Sevilla.

 

De går dermed glip af udekampen mod Alaves og hjemmekampen mod Sevilla. I alle tre tilfælde er det en eller anden form for usportslig optræden imod dommeren, der har givet anledning til karantænen.

Real Madrids skadessituation er mildest talt ikke opløftende, og nu kan man altså tilføje yderligere spillere til den liste, en i forvejen presset Xabi Alonso må se bort fra til weekendens opgør.

Seneste artikler...