Mbappé tvivlsom til Alavés-opgør
Kylian Mbappé kom slet ikke på banen i nederlaget til Manchester City, og nu kan han muligvis ende med at gå glip af den næste kamp i La Liga på udebane mod Alaves.
Mbappé har haft smerter i venstre knæ siden første halvleg mod Celta og har tilmed bøvlet med en brækket finger, og i Madrid er politikken klar: nul risiko, især med Mbappé.
Real Madrids skadessituation er kritisk. Mod Alavés vil de i skrivende stund mangle Carvajal, Trent, Mendy, Carreras, Fran García, Alaba og Militao i forsvaret, med tvivl om Huijsen. Camavinga er også ude, og i angrebet er Endrick suspenderet efter sit røde kort mod Celta Vigo.
Der er kampstart søndag aften klokken 21.

