Drømmen om Tema-park lever endnu
Drømmen om at få en Tema-park i Ciudad Real Madrid lever i bedste velgående og i går var Florentino Pérez og José Ángel Sánchez på besøg på træningsanlægget sammen med en amerikansk virksomhed for at snakke om mulighederne.
Planerne om Tema-parken har eksisteret siden Florentino Pérez for første gang blev præsident i Real Madrid. Her sagde han nemlig:
- Vi skal opnå, at Ciudad Real Madrid bliver et rejsemål for alle de børn og voksne på Jorden, som elsker dette spil.
Tema-parken skal give alle Madridistas en mulighed for at interagere med Real Madrids spillere og man vil i den kommende tid holde møde med andre interessenter for at få sat planerne i værk.
Det forventes, at Tema-parken vil blive besøgt af omkring 2 millioner personer om året og det vil dermed blive en af Madrids største turist-attraktioner.
Tema-parken skal ligge på det 90 hektarer store areal, som endnu står ubebygget hen i Ciudad Real Madrid og her vil det komme til at dele plads med de kommende projekter på træningsanlægget. Her skal nemlig opføres en sportshal med fire basketball-baner, samt to fodboldbaner mere.
