RFEF mødes med Real Madrid og Atlético Madrid før opgør
Det spanske fodboldforbund, RFEF, anført af præsident Rafel Louzán, direktør for dommerstanden Fran Soto og sportsdirektør Aitor Karanka mødes i eftermiddag med Real Madrids ledelse forud for aftenens kamp mod Atlético Madrid.
I går mødtes man med Barcelona og Ath. Bilbao forud for deres semifinale-opgør og det er givetvis gået mere stille af end eftermiddagens møde mellem parterne.
Real Madrid er nemlig fortsat alt andet end tilfredse med det spanske fodboldforbunds manglende ageren i Negreira-sagen, hvor Barcelona gennem 17 år betalte vanvittige summer til vicepræsidenten for dommerforbundet via fiktive virksomheder.
RFEF forsøgte i sommer at reformere dommerstanden i Spanien, men her syv måneder senere føler Real Madrid ikke, at man er kommet videre i processen.

