Valverde spillede kamp nummer 350
Fede Valverde fik æren af at bære anførerarmbindet i sin kamp nummer 350 for Real Madrid, da Levante i går aftes blev besejret med 2-0 på Bernabéu.
Kampene fordeler sig med 230 i LaLiga, 71 i Champions League, 25 i Copa del Rey, ni til klub-VM, to i Den Europæiske Super Cup og 13 i Den Spanske Super Cup. Undervejs er det blevet til 14 titler i form af to Champions Leagues, tre klub-VM-titler, to Europæiske Super Cups, tre spanske mesterskaber, ét Copa del Rey-trofæ og tre Spanske Super Cups.
Barcelona er den modstander, Valverde flest gange har spillet imod med 23 Clásicos under bæltet, mens sidste sæson ikke overraskende var den, hvor han flest gange kom på banen, nemlig i hele 65 kampe.
